Medarbejdere

Charlotte Schmidt

Som leder af Schmidt REVISION har jeg den glæde at være ansvarlig for at drive virksomheden på bedste vis. At arbejde – er at leve … kunne godt være mit motto! Når jeg holder fri – Nyder jeg gerne den friske luft med en rask gåtur, samt min store familie bestående af både børn og børnebørn. Ligesom jeg heller ikke går af vejen for at bruge dagen i mit køkken med forberedelser til en god middag for venner og bekendte.

Mette Grau Lindholm

Udover at elske mit fag - der indebærer en stor mængde regnskaber, rådgivning og tal - bruger jeg en del tid på at være sammen med venner og familie, læse bøger samt at være kreativ. Trods min forholdsvis unge alder, vil mine kolleger med stor sandsynlighed betegne mig som en gammel sjæl fanget i en ung krop. Dels grundet mit store kendskab til TV2 Charlie, men også mine særegne vendinger.

Rasmus Barfod

Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg meget af min fritid i og omkring havet, hvor jeg sejler i sejlbåd, dykker og fisker. Når jeg ikke opholder mig ved vandet, udfordrer jeg mine venner i badminton. Derudover har jeg i løbet af 2021 erhvervet mig et jagttegn, som forhåbentlig kommer til at give mange fantastiske oplevelser i fremtiden.

Sidse Baagøe Nordestgaard

Mine veje krydsedes første gang med Schmidt Revision i 2018, hvor jeg var i tre måneders praktik ifm. min uddannelse. Her fire år efter er jeg igen kommet hjem 😊 Jeg har hang til smil, kage og god musik. Som mor til to friske drenge, bruger jeg det meste af min fritid i skoven, ved vandet eller på gulvet i leg. Jeg kan bedst lide at være omringet af gode mennesker. Jeg har en kæmpe stor familie og jeg prioriterer at bruge meget tid med dem og mine venner. Når jeg tager tid til mig selv bruger jeg den gerne på at bage eller sy – altid med musik i baggrunden.

Dines Møller Thorlak

Jeg begyndte som praktikant hos Schmidt Revision i januar og er nu startet som trainee. Her har jeg fået fornøjelsen af at arbejde med min passion for økonomi og regnskab.Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg gerne tid sammen med familie og venner – enten til en hyggelig aften på brætspilscafé eller på en afslappende fisketur. Når jeg bruger tid for mig selv, nyder jeg at lytte til musik eller se en god film.

Anna Sofie Lauridsen

I forbindelse med mit 5. semester på min finansbachelor har jeg været så heldig at få lov at tilbringe et halvt år i praktik hos Schmidt Revision. Her får jeg mulighed for at få et spændende indblik i branchen og de mange forskellige opgaver, der følger med. Når jeg ikke er på kontoret, bruger jeg det meste af min tid sammen med mine venner og familie. Det kan være alt fra koncerter og brætspilshygge til madlavning og hyggelige aftener foran fjernsynet. Jeg elsker nemlig godt selskab, hygge og ikke mindst god energi.