Medarbejdere

Charlotte Schmidt

Som leder af Schmidt REVISION har jeg den glæde at være ansvarlig for at drive virksomheden på bedste vis. At arbejde – er at leve … kunne godt være mit motto! Når jeg holder fri – Nyder jeg gerne den friske luft med en rask gåtur, samt min store familie bestående af både børn og børnebørn. Ligesom jeg heller ikke går af vejen for at bruge dagen i mit køkken med forberedelser til en god middag for venner og bekendte.

Mette Grau Lindholm

Udover at elske mit fag - der indebærer en stor mængde regnskaber, rådgivning og tal - bruger jeg en del tid på at være sammen med venner og familie, læse bøger samt at være kreativ. Trods min forholdsvis unge alder, vil mine kolleger med stor sandsynlighed betegne mig som en gammel sjæl fanget i en ung krop. Dels grundet mit store kendskab til TV2 Charlie, men også mine særegne vendinger.

Rasmus Barfod

Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg meget af min fritid i og omkring havet, hvor jeg sejler i sejlbåd, dykker og fisker. Når jeg ikke opholder mig ved vandet, udfordrer jeg mine venner i badminton. Derudover har jeg i løbet af 2021 erhvervet mig et jagttegn, som forhåbentlig kommer til at give mange fantastiske oplevelser i fremtiden.

Sidse Baagøe Nordestgaard

Mine veje krydsedes første gang med Schmidt Revision i 2018, hvor jeg var i tre måneders praktik ifm. min uddannelse. Her fire år efter er jeg igen kommet hjem 😊 Jeg har hang til smil, kage og god musik. Som mor til to friske drenge, bruger jeg det meste af min fritid i skoven, ved vandet eller på gulvet i leg. Jeg kan bedst lide at være omringet af gode mennesker. Jeg har en kæmpe stor familie og jeg prioriterer at bruge meget tid med dem og mine venner. Når jeg tager tid til mig selv bruger jeg den gerne på at bage eller sy – altid med musik i baggrunden.

Maria Kring Møller

Efter lang tids søgen efter det rette job, da jeg var nødsaget til at skifte erhverv, har jeg endelig fundet min rette hylde. Hos Schmidt REVISION føler jeg mig godt tilpas, både mellem dygtige og skønne kollegaer men også blandt de mange spændende opgaver, der opfylder min passion for tal og økonomi. Når jeg har fri bruger jeg meget tid med venner og familie, men også på kreative ting som at strikke og sy.

Dines Møller Thorlak

Jeg begyndte som praktikant hos Schmidt Revision i januar og er nu startet som trainee. Her har jeg fået fornøjelsen af at arbejde med min passion for økonomi og regnskab.Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg gerne tid sammen med familie og venner – enten til en hyggelig aften på brætspilscafé eller på en afslappende fisketur. Når jeg bruger tid for mig selv, nyder jeg at lytte til musik eller se en god film.

Andreas Damm Pedersen

Hvis jeg ikke er på arbejde, så kan du finde mig på UCL, hvor jeg er på mit syvende og sidste semester af min bachelor i finans. Ellers kan du finde mig i fitnesscenteret, hvor jeg finder stor glæde i at styrketræne og i at dyrke motion. Derudover går det meste af min tid med at slappe af derhjemme, og gå ture for at få lidt ekstra motion ind i hverdagen.